Rebozomassage
Du får
60 minutter med fokus på at balance i bækkenet.
- Nænsom og effektfuld behandling
- Vugge og strække psoas musklen
- Skabe plads til optimal positionering af baby
kr. 750,-
Den gravide krop har det bedst, når den er i balance. Min erfaring viser, at rebozo er en af de mest optimale metoder til at støtte op om balance i bækkenet.
Rebozo betyder sjal eller tørklæde på mexikansk. Massagemetoden stammer fra mexico og udføres ved hjælp af et vævet sjal/tørklæde.
Rebozo-massage skaber balance og afspænding i kroppens muskler. Specielt den store psoasmuskel (livets muskel), som hæfter på rygraden og svøber sig inden om bækkenet og rundt om din livmoder.
Rebozo-massage afspænder og blødgør psoasmusklen, så dit barn får de mest optimale vilkår for at lægge sig i den bedste stilling til fødslen. Rebozo bruges også til fødselsmodning og som naturlig smertelindring, når der arbejdes med veer. Rebozo er med til at booste hormonet oxytocin.
Jeg bruger rebozo-sjalet som en forlængelse af mine hænder til blidt at strække og vugge den gravide krop – fra top til tå.
Kvinderne fortæller, at de føler sig lettere i kroppen, at de oplever mere plads til baby, og at der er mindre pres på kroppen.
Når du kommer til rebozo-massage, starter vi med en kort snak om, hvordan du har det, og om der er specielle hensyn jeg skal tage i forhold til lige præcis din krop. Du skal have behageligt tøj på, og jeg skal kunne komme til din nedre del af ryggen og baller. Vi starter med, at du ligger på en madras, hvor jeg roligt og blidt vugger og strækker din krop. Efterfølgende skal du på massagebriksen, hvor jeg balancerer dit bækken med blide tryk og stræk med mine hænder. En kort massage af lænden vil du også få. Afslutningen på massagebriksen er, at du ligger/sidder, så jeg kan komme til dine skuldre og nakke, som får en blid massage. Vi skal nemlig have boostet kærlighedshormonet oxytocin, så din krop og dit sind oplever velvære samtidig med, at bækkenet er blevet balanceret. Til slut får du endnu to øvelser med rebozo-sjalet, som du også kan bruge til din fødsel som naturlig smertelindring.
De smukkeste rebozo´s kan købes direkte i klinikken hos mig eller hos rebozocopenhagen. Rabat på sjal ved køb af behandling.